Coboltbloggen af Carsten Søndergaard  ”Ingen kan tale om belgisk bidrag til kunst og kultur uden at erindre Hergé”, sagde dronning Margrethe i 2017. Det belgiske kongepar kong Philippe og dronning Mathilde var på officielt statsbesøg i Danmark den 28. marts, og det traditionelle gallataffel på Christiansborg Slot blev indledt med dronningens tale til gæsterne. For første gang i danmarkshistorien talte en dansk regent under en officiel festmiddag om en tegneserie – naturligvis Tintin.
”Hergés herlige bøger om Tintin og hans hund Terry og kaptajn Haddock og alle de andre indtagende figurer er velkendte og elsket overalt,” fortsatte dronningen og kom så ind på teorien om, at en dansker muligvis var en inspirationskilde til tegneserien: ”Det er måske ikke så mange mennesker, der ved, at Hergé kan være blevet inspireret til sin verdensomrejsende hovedperson af noget, som fandt sted i København i 1928,” lød det fra majestæten. Læs mere. af Forlaget Cobolt  Søndag den 23. januar 2022 tog en af verdens største tegneserieskabere i en alder af 83 år afsked med den jordiske verden og fløj til de evige galakser. Tegneren Jean-Claude Mézières efterlod sig et monumentalt værk, først og fremmest bestående af tegneserien Linda og Valentin, som han i 1967 skabte sammen med sin livslange ven, forfatteren Pierre Christin, og arbejdede på indtil få år før sin død.
Mézi, som han blev kaldt – selv underskrev han sig som regel med sine initialer JCM – efterlader sig vemodige og sørgende fans i mange lande. Ikke mindst her i Danmark, som han besøgte talrige gange mellem 1978 og 2017, hvorfor mange har haft lejlighed til at hilse på ham i årenes løb. Og da har erfaret, at han ikke blot var en blændende dygtig tegner, men også et enestående varmt, nærværende og sympatisk menneske, som var glad for at tale om tegneserier med høj som lav. Læs mere. af Forlaget Cobolt  Jeg er vildt fascineret af Ørsted. Hans opdagelse var intet mindre end en revolution i fysikken. Den kom hverken tilfældigt eller af sig selv. HCØ ville aldrig have opdaget sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, hvis ikke han stædigt havde holdt fast i det, han troede på. Det ville jeg gerne fortælle på en let tilgængelig, dramatisk facon. Den tegnede fortælling var et oplagt valg, siger forfatter Henrik Prætorius.
I dette blogindlæg kan du læse om, hvilke overvejelser, der ligger bag og hvilke opdagelser, der er dukket op undervejs i processen med at skabe tegneserien HCØ - Kampen om videnskaben. Både forfatter, tegnere, farvelægger og Videnskabernes selskab fortæller. Læs mere.
af Forlaget Cobolt  Nutid og fortid. Fakta og fiktion. Modsætninger mødes i den nye billedstærke tegneserie, Den magiske spinel, der udkom den 20. august 2020. Museumsinspektør på Davids Samling, Peter Wandel og bladtegner på Weekendavisen, Rasmus Meisler, står bag og tegneserien er udgivet i et samarbejde mellem Davids Samling og Forlaget Cobolt. I anledning af udgivelsen har vi talt med de to skabere om ideer, proces og virkemidler. Læs mere.
af Forlaget Cobolt  Den 24. marts 2020 mistede verden en af tegneseriekunstens mest betydningsfulde tegnere Albert Uderzo. I 1959 skabte han sammen med sin ven, René Goscinny, Asterix – tegneserien om de ukuelige gallere, som skulle ende med at få millioner af fans over hele verden. Hyldesttegninger, avisartikler og ikke mindst hyldesttalen fra den franske præsident vidner om den enorme betydning den talentfulde tegner har haft ikke kun for dem tæt på ham, men for tegneseriefans i hele verden.
Vi bringer her hyldesttalen fra holdet hos Éditions Albert René - det forlag, som Albert Uderzo etablerede i Frankrig for at videreføre Asterix efter René Goscinnys alt for tidlige død i 1977. Læs mere.
af Forlaget Cobolt  Hvornår og hvordan begyndte kvinder at optræde i tegneserier? Hvilke stereotyper har gjort sig gældende før og nu? Og hvordan ser det ud med udviklingen fra start til i dag?
For at svare på de spørgsmål har vi lavet den guidede tour Kvinder i tegneserier. Touren tager udgangspunkt i de fantastiske kvinder, du kan finde i tegneserierne, vi udgiver her hos Forlaget Cobolt. Vi besøger både Smølferne, Natacha, Franka og udgivelser fra Karoline Stjernfelt, Sarah Andersen, Liv Strömquist og mange flere. Læs mere.
af Forlaget Cobolt  19. juni 2165. Amager er oversvømmet. København er omkranset af en mur. Koloniseringen af Mars er begyndt. Krig, klimaforandringer og forurening har tvunget mennesket til at leve i isolerede reservater. Næsten alle ønsker at flygte til Mars. Dér håber de at finde en fremtid, hvor døden ikke ånder dem i nakken.
Dennis Gade Kofod og Emil Friis Ernst har sammen skabt science fiction-tegneserien Reservat, der udkommer 25. oktober. Tegneserien er Dennis Gade Kofods debut som tegneserieforfatter og tegner Emil Friis Ernsts danske debut. Her fortæller de mere om udgivelsen og om hvordan det har været at arbejde sammen om at skabe den. Læs mere. af Forlaget Cobolt  Yoko Tsuno er science fiction-serien om den japanske elektroingeniør, der med sit sorte bælte i aikido bekæmper uretfærdighed både her på jorden og i rummet. I nutiden og i fortiden. Hun er venner med rumvæsener, robotter og mennesker. Og hendes fjender har lige så mange forskellige ansigter som hendes venner.
Hendes eventyr udspiller sig i et fiktivt sci-fi-univers, men ofte på virkelige lokationer så forskellige som Bali og Bayern - og selvfølgelig langt ude i rummet. De virkelighedstro omgivelser er et resultat af grundig research og et behov for at kunne forklare alting fra skaberens side. Hvor mange for længst er gået på pension, når de fylder 85 år, skaber Roger Leloup stadig nye eventyr med sin heltinde. Her kan du læse mere om, hvordan han har skabt den succesfulde tegneserie. Læs mere.
af Forlaget Cobolt  For præcis 90 år siden – 10. januar 1929 - sender en ung Hergé på kun 21 år sin endnu ukendte reporter ud på sit første eventyr. Helt uvidende om den succes der venter i kølvandet på de sort-hvide tegneseriestriber i Tintin i Sovjetunionen. Et mytisk album som indvarsler den personlighed og de oplevelser, som hundredvis af millioner læsere verden over stadig er lidenskabeligt optaget af.
Vi fejrer den evigt unge reporters 90 års fødselsdag med et interview, hvor Phillippe Goddin – Hergés førende biograf og forfatter til Hergés liv og værk – fortæller om Tintin i Sovjetunionen, Hergés ambivalente forhold til netop dette første eventyr og hvordan de sort-hvide striber endte med først at blive farvelagt efter 90 år. Læs mere.
af Forlaget Cobolt  Med Kinas eneste kejserinde og fyrvogtersken i USA. Med gynækologen i det antikke grækenland og rebelsøstrene i Den Dominikanske Republik. Med den skæggede dame i Frankrig og socialarbejderen i Liberia. Med alle dem og mange andre har franske Pénélope Bagieu skabt den internationale bestseller, Skamløs – rebelske kvinder der ændrede verden. I dette interview fortæller hun, hvordan den blev til.
"Lige som mange andre kvinder voksede jeg op og identificerede mig med mandlige karakterer, for i de fleste bøger og film var pigerne enten ikke-så-kvikke bipersoner eller prinsesser i nød. Helten var den seje fyr. Men da jeg begyndte at skrive tegneserier, tænkte jeg på alle de utrolige kvinder, jeg kendte og som var uretfærdigt lidt kendte, hvis overhovedet." Læs mere.
af Forlaget Cobolt  Er personerne i Gammelpot baseret på virkelige mennesker? Hvad har Angelina Jolie med Gammelpot at gøre? Og hvordan endte den uddøde dronte med at blive en af Gammelpots rejsekammerater? Det og meget mere kan du få svar på her.
På trods af de eventyrlige tegneseriealbum og alle de magiske indslag er mange elementer i Gammelpot faktisk inspireret af virkeligheden – nogle gange med vilje, andre gange ved et tilfælde og så ikke mindst på grund af en fejl, som næsten endte med at blive trykt i den sjette historie.
I dette blogindlæg har vi samlet en række eksempler på, hvordan virkeligheden har sneget sig ind i eventyrerne og et par stykker, hvor eventyret er blevet en del af virkeligheden. Læs mere.
af Forlaget Cobolt  Hvorfor har Anne Mette Kærulf Lorentzen valgt at lave en autofiktiv tegneserie? Hvad har Dansk Folkeparti med tegneserier at gøre? Hvorfor er hovedpersonen i Skamlebben en kanin? Og hvad er status på kampen for LGBT-rettigheder her i 2018?
Anne Mette Kærulf Lorentzen er kvinden bag den autofiktive tegneserie Skamlebben. Hun er mor, bedstemor, arkitekt og aktivist. Skamlebben er hendes første udgivelse. Det er en fortælling om først at finde sig selv midt i livet. Om at vokse op og føle sig anderledes. Om at springe ud. Og om alle de fortrængte lyster, skammen og hemmelighederne på vejen derhen. Læs mere.
af Forlaget Cobolt  Hvordan kommer en tandlæge og en astrofysiker til at lave en tegneserie sammen? Hvorfor handler den om Marie Curie – verdens første kvindelige Nobelprismodtager? Og hvorfor er det, Marie Curie har gjort så stor en forskel ikke kun for videnskaben, men for kvinder i hele verden?
Tegneseriebiografien om Marie Curie er lavet af tandlæge og kunstner Frances A. Østerfelt og astrofysiker Anja C. Andersen sammen med den polske tegner, Anna Blaszczyk. Blandt mange ekstraordinære bedrifter er Curie blandt andet den første kvinde til at modtage en Nobelpris og hun er den første – og til dato eneste – person, der har modtaget to Nobelpriser i to forskellige videnskabelige kategorier. Dette på trods af en fattig opvækst i et besat Polen, hvor kvinder ikke har adgang til universitetet. Læs mere.
af Carsten Søndergaard  Hvem bragte Tintin til Danmark og hvornår? Hvem oversatte de første udgaver til dansk? Hvordan fik Terry sit danske navn? Hvad var tegneseriehetzen? Hvordan førte den til verdens første uautoriserede offentliggjorte sider med Tintin? Hvilken indflydelse havde Anden Verdenskrig på de danske album? Og hvorfor er der en helt særlig forbindelse mellem Tintin og Danmark?
Dansk er det eneste sprog ud over fransk, som Tintin har været udgivet kontinuerligt på i 70 år, og i ingen andre lande findes så mange forskellige Tintin-udgaver som i Danmark. Her er historien om, hvordan det hele startede. Læs mere. af Forlaget Cobolt  Kvinder i tegneserier optræder i alle variationer. De kan være superhelte, spioner og sexobjekter. Operasangerinder, feminister og krigsofre. Statister, satanister og hovedrolleindehavere. Vi har i anledning af 8. marts, kvindernes internationale kampdag, taget et kig på netop nogle af vores kvindelige hovedrolleindehavere. Hvem er de, hvad kan de, hvad er deres væsentligste kendetegn og egenskaber?
På Cobolt udgiver vi de gode, velfortalte historier med de smukke og stærke tegninger og de nogle gange fortabte og andre gange stærke, handlekraftige hovedrolleindehavere. Og her får du seks af slagsen og alle af hunkøn. Læs mere.
| 
