Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
  • Gratis fragt ved køb over 300 kr.
  • Fragt fra 29 kr.
  • 1-3 dages levering
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
Fragt
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK


© Carsten Søndergaard

Tintins vej til Danmark – gennem tegneseriehetz og Anden Verdenskrig

Hvem bragte Tintin til Danmark og hvornår? Hvem oversatte de første udgaver af tegneserien til dansk? Hvordan fik Terry sit danske navn? Hvad var tegneseriehetzen? Hvordan førte den til verdens første uautoriserede offentliggjorte sider med Tintin? Hvilken indflydelse havde Anden Verdenskrig på de danske album? Og hvorfor er der en helt særlig forbindelse mellem Tintin og Danmark?

Dansk er det eneste sprog ud over fransk, som Tintin har været udgivet kontinuerligt på i 70 år, og i ingen andre lande findes så mange forskellige Tintin-udgaver som i Danmark. Her er historien om, hvordan det store tegneserieeventyr startede.


Fra Tintin: Tournesol-mysteriet 

Sådan kom Tintin til Danmark

En vinterdag i starten af 1946 opdagede ejeren af det verdensomspændende danske pressebureau Presse-Illustrations-Bureau (kaldet PIB), Hjalmar Carlsen, Tintin i det schweiziske ugeblad L’Écho Illustré, hvor Tintin blev trykt som føljeton. Han bad straks sin søn, Per Carlsen – den senere direktør for Forlaget Carlsen – om at kontakte Hergé for at få rettighederne til at distribuere tegneserien til bureauets kunder ikke mindst i Skandinavien.  

Man ved, at Per Carlsen i maj 1946 skrev et brev til Hergé, men på grund af travlhed svarede den belgiske tegneserieskaber ham først halvandet år senere. Derefter gik det imidlertid stærkt: nytårsaften 1947 sendte Per Carlsen et kontraktudkast, som Hergé underskrev 14. januar 1948. Allerede to måneder senere kunne Per Carlsen fortælle Hergé, at han havde solgt Tintin til ugebladsforlaget Aller, der fra årsskiftet 1948/49 ville bringe serien som føljeton i ugeblade i både Danmark og Sverige. Dermed indledte Per Carlsen og Hergé en nær forretningsmæssig og venskabelig forbindelse, der varede indtil Hergés død i 1983.

Hergés første danske Tintin-kontrakt

Den allerførste danske Tintin-kontrakt mellem Per Carlsen og Hergé fra 1947.

På dansk for første gang – men Terry blev døbt i Sverige

I Danmark blev Tintin bragt som føljeton i Allers helt nystartede tegneserieugeblad Kong Kylie fra årsskiftet 1948/49. Man har i dag ikke et egentligt bevis for, hvem der i den forbindelse blev den første danske Tintin-oversætter, men alt peger på den drevne oversætter og håndtekster Mogens Dalgård. Imidlertid overtog han tilsyneladende Tintins hunds navn fra Allers svenske oversætter – for et par uger før på dansk blev den kaldt for Terry på svensk. Sjovt nok har den i alle senere svenske oversættelser bevaret sit franske navn, Milou, mens den på dansk lige siden har heddet Terry. Et navn, der altså sandsynligvis er af svensk oprindelse.

I Mogens Dalgårds oversættelse stiftede danske læsere naturligvis første gang bekendtskab med kaptajn Haddocks mange eder og forbandelser. For eksempel i De 7 krystalkugler: ”Syv tusinde granater og brahmaputrahøns til hest!”, der i Jørgen Sonnergaards senere albumoversættelse blev til ”Du store himmel... og 17000 eder”, og endnu senere i Niels Søndergaards oversættelse til ”For syv milliarder syv tusind syv hundrede sure søstøvler!”

Tintin og Terry i Kong Kylie

Første gang Terrys navn nævnes på dansk – i Kong Kylie-bladet.

Tegneseriehetzen sætter en kortvarig stopper for Tintins udbredelse i Danmark

I 1955 var tegneseriehetzen i fuld gang. Diverse konservative pædagogiske, sundhedsfaglige, kulturelle og kirkelige kredse mente simpelthen, at tegneserier var skadelige – og det endte endda med, at undervisningsministeren nedsatte det såkaldte Kulørte Udvalg til at undersøge sagen. Aller følte så sig presset af hetzen, at forlaget indstillede udgivelsen af Kong Kylie i 1955.

Da føljetonudgivelsen af Enhjørningens hemmelighed lige var startet, og for ikke at afbryde historien uden videre, blev de sidste 40 sider kortet ned til et lyn-resumé på 4 sider ved at kombinere udklippede ruder fra de resterende sider med nytegnede med forklarende tekst. Det hele højst sandsynligt udført af Mogens Dalgård i samarbejde med tegneserieskaberen Holger Philipsen, kendt for tegneserien Carlt. Resultatet blev formentlig verdens første uautoriserede offentliggjorte sider med Tintin.


Tintin i Kong Kylie
Stribe fra den uautoriserede lyn-afslutning på Enhjørningens hemmelighed i Kong Kylie-bladet.

Tintin vender hurtigt tilbage på dansk og ser sig derefter aldrig tilbage

Per Carlsen fandt dog snart en ny aftager af Tintin, nemlig dagbladet Politiken, som begyndte at bringe serien i form af daglige striber fra 2. januar 1957. Politikens oversættelse af Tintin blev i de første par år lavet af Grete Hasager og avisens redaktionschef Flemming Hasager, men da sidstnævnte i 1958 blev chefredaktør for Ekstra Bladet, overtog andre tjansen. Det var Politikens oversættere, der gav kaptajn Haddocks slot navnet ”Møllenborg”, men det var ikke alle Politikens påfund, som senere oversættere fulgte. I fjorten år blev Dupont og Dupond kaldt for ”Hansen og Hansen” i Politiken, og Tintin og Haddock sagde ”De” til hinanden. Og den stangirriterende forsikringsagent lød navnet Konstantin Strøm og ikke som senere i albummene Max Bjævermose.

Politiken bragte kontinuerligt Tintin i imponerende 20 år, i starten dagligt og senere ugentligt, men faktisk var Aarhus Stiftstidende og Aalborg Stiftstidende endnu mere vedholdende – for de trykte en side med Tintin hver eneste uge i aviserne i 28 år mellem 1970 og 1998.

Også danske ugeblade har været glade for Tintin – Billed-Bladet bragte Tintin hver eneste uge fra 1971 til 1982, kun afbrudt af første bind af Valhalla i 1979. Selv Se og Hør bragte en enkelt historie, ”Landet med det sorte guld”, i 1970 – tilsyneladende mest for i monopolfjernsynets dage at drille DR TV, som først senere kunne bringe tegnefilmudgaven af netop den historie.

Tintin i Politiken

I Politikens oversættelser hed Dupont og Dupond Hansen og Hansen.

Hergé

En unavngiven Se og Hør-journalist lod i 1970, som om vedkommende havde talt i telefon med Hergé. Det var imidlertid det rene fup og svindel, længe før begrebet fake news var opfundet.

Anden Verdenskrig forsinker de danske album – men i 1960 kommer de endelig

Op igennem 1950’erne havde Per Carlsen flere gange overvejet at udgive Tintin-albummene på dansk. Men importrestriktionerne i kølvandet på Anden Verdenskrig umuliggjorde det, fordi alle udenlandske Tintin-udgivelser skulle trykkes på det belgiske forlag Castermans trykkeri i Tournai.

Sidst i 1950’erne blev restriktionerne endelig ophævet, og i efteråret 1960 kunne Carlsen udgive de første fire Tintin-album på dansk: Den mystiske stjerne, Kong Ottokars scepter, De 7 krystalkugler og Soltemplet.

I 1959 var forfatteren, oversætteren og redaktøren Jørgen Sonnergaard (f. 1936) blevet ansat af Per Carlsen på pressebureauet PIB. Han oversatte i de følgende årtier alle album bortset fra Kong Ottokars scepter, som Per Carlsen inden da allerede havde fået oversat og endda håndtekstet af en fru Jakobsen, hvis nærmere identitet man i dag ikke kender.

Sonnergaards oversættelser blev indtegnet af kunstneren og kunstkritikeren Erik Mosegård Jensen (1928-2010), der var ganske ferm til at efterligne Hergés originale håndtekst. Han kunne dog kun tegne bogstaverne i en vis størrelse, der ofte var for voluminøs i forhold til omfanget af ordlyden, som derfor tit blev forkortet, muligvis af ham selv, uden at Jørgen Sonnergaard bemærkede det eller modsatte sig.

Med årene begyndte Sonnergaard at arbejde mere kreativt med kaptajn Haddocks eder og forbandelser – efter at han i de første mange album havde udeladt dem eller nedtonet dem kraftigt. Derfor kom oversættelsen af det samlede værk til at fremstå temmelig usammenhængende med en del lysende øjeblikke i sidste halvdel, men til gengæld mange fejl og mangler i første halvdel.
Fru Jakobsens oversaettelse og haandtekstning af Kong Ottokars scepter, udgivet 1960.

Fru Jakobsens oversættelse og håndtekstning af Kong Ottokars scepter, udgivet 1960.

Et nyt årtusinde med ny oversættelse og nye udgaver

Femogfyrre år efter de første album med Tintin på dansk lancerede Forlaget Carlsen 4. november 2005 en helt ny udgave. Hele serien blev nyoversat med henblik på at bringe den danske tekst i overensstemmelse med Hergés egen sprogtone for første gang nogensinde, og at det samlede værk kom til at fremstå mere sammenhængende og sprogligt konsekvent.

Den nye oversætter af Tintins oplevelser blev Niels Søndergaard (f. 1947), anerkendt som en af Danmarks bedste oversættere og berømmet for blandt andet sin blændende oversættelse af Bill Wattersons Steen & Stoffer.

Samtidig fik syv album nye titler, for at de i højere grad kom til at afspejle det, Hergé selv ønskede at signalere med dem. For eksempel at lade en konflikt være ukendt for læseren, indtil historien er godt i gang. Man får på den måde ikke længere at vide på forhånd, at der er tale om et tyveri i Castafiores juveler (tidligere Det gådefulde juveltyveri), og med Tournesol-mysteriet (tidligere Det hemmelige våben) røber titlen ikke, at historien handler om våbenfremstilling.


Fra Tintin: Tournesol-mysteriet

Men der var ikke blot tale om en ny oversættelse, idet samtlige bind i serien også udkom i helt nye såkaldte retroudgaver i farver og fundamentalistiske retroudgaver i sort-hvid, hvor det blev tilstræbt at genskabe de belgiske førsteudgaver i en teknisk kvalitet så nær de oprindelige som muligt. Efterfølgende udkom samtlige bind også i en mere moderne udgave i såkaldt minicomics-format, også i Niels Søndergaards nye oversættelse.

Niels Søndergaard

Niels Søndergaard fejrer sammen med sin hund Speedy, der naturligvis var en terrier, Hergés 100-års fødselsdag 22. maj 2007.

Et nyt forlag tager over – og endnu flere udgaver udkommer

Den 1. maj 2008 fik Tintin nyt dansk forlag. Forlaget Carlsen var blevet solgt til mediegiganten Egmont og fik ikke lov til at tage alle de klassiske tegneserier med sig, herunder naturligvis Tintin. De endte alle sammen her hos os på Forlaget Cobolt, som blev stiftet i anledningen. Ved skæbnens gunst blev det nye selskab først officielt registreret med toogtyve dages forsinkelse af Erhvervsstyrelsen – præcis den 22. maj 2008 på Hergés 101-års fødselsdag. Cobolt har derfor samme fødselsdag som Tintins verdenskendte skaber.


Fra Tintin: Rackham Den Rødes skat

Siden 2010 har Cobolt lanceret endnu flere udgaver af Tintin og andre af Hergés værker. For eksempel de oprindelige sort-hvide versioner fra 1930’erne, der er udgivet under serietitlen Reporteren Tintins oplevelser, de to gigantudgaver af Enhjørningens hemmelighed og Rackham den Rødes skat, og såmænd også det aldrig tidligere på dansk udgivne album Sylvester og Ottilia hos kaninoerne. For slet ikke at tale om, at Cobolt også udgiver standardudgaven, altså den ”moderne” softcoverversion af samtlige album, i Niels Søndergaards nye oversættelse.

Men det stopper ikke der. 22. maj 2018 udgav vi Tintin i Sovjetunionen i farver, og dansk er det første sprog ud over fransk, den helt nye farveudgave udkom på. I 2019 udkom den underholdende ordbog med kaptajn Haddocks eder og forbandelser Kaptajn Haddocks ordbog og senest i 2021 udkom Professor Tournesols konversationsleksikon også her på forlaget.



Fra Tintin: Rackham Den Rødes skat

Se alle vores udgivelser med Tintin og Hergé.