Yoko Tsuno - 5 historier fra Roger Leloup

Yoko Tsuno er science fiction-serien om den japanske elektroingeniør, der med sit sorte bælte i aikido bekæmper uretfærdighed både her på jorden og i rummet. I nutiden og i fortiden. Hun er venner med rumvæsener, robotter og mennesker. Og hendes fjender har lige så mange forskellige ansigter som hendes venner.

Skaberen af den populære serie er belgieren Roger Leloup og idéen til serien tog form, mens han i starten af sin karriere tegnede for succesfulde serieskabere som Hergé og Peyo. Med den erfaring i bagagen og en fascination af science fiction kom Yoko Tsuno til verden og blev en af de første kvindelige tegneseriehelte. Hendes eventyr udspiller sig i et fiktivt sci-fi-univers, men ofte på virkelige lokationer så forskellige som Bali og Bayern - og selvfølgelig langt ude i rummet. De virkelighedstro omgivelser er et resultat af grundig research og et behov for at kunne forklare alting fra skaberens side. Hvor mange for længst er gået på pension, når de fylder 85 år, skaber Roger Leloup stadig nye eventyr med sin heltinde. Her kan du læse mere om, hvordan han har skabt den succesfulde serie.
 

1. Om navnet Yoko Tsuno

»Maurice Tillieux hjalp mig med at finde navnet på min heltinde, som jeg kun havde givet et fornavn, Yoko. Fra starten havde jeg kaldt hende Yoko Shirishi, men det lød ikke ret godt. Tsuno var langt bedre, en slags afledning af ‘Lao-Tseu’ og ‘no’, det lyriske japanske drama. Siden hen har jeg fundet ud af, at der i Japan findes en landsby, som hedder sådan, og at der er mange familier, der bærer dette efternavn. Hvad Vic og Pol angår, fandt Maurice Tillieux på efternavne i den stil, der prægede datidens humoristiske tegneserier: ‘Video’ og ‘Pitron’ (gøgler, klovn). Men jeg bruger ikke længere deres efternavne, nu er fornavnene tilstrækkelige.«


Fra Yoko Tsuno samlebind 5: Vinea i fare

2. Om hemmeligheden bag vineanerne

Vineanerne er en mystisk civilisation, der for 400.000 år siden har søgt tilflugt i jordens indre, da deres egen planet var truet. Men hvor kom inspirationen til disse blåhudede rumvæsener fra?

»Navnet ‘Vinea’ er en reminiscens fra min barndom. Mine forældre drev en frisørsalon og et parfumeri i Verviers. Her stod der en gammel reklamefigur i pap, som forestillede en badepige med en bold over hovedet, fra mærket ‘Nivea’. Som lille byttede jeg om på bogstaverne og fik ‘Vinea’ ud af det. Den var misfarvet af solen, og den unge piges hud var blå. Jeg bildte mig ind, at hvis man brugte den creme, ville huden blive farvet blå. Da jeg skabte vineanerne, kom jeg i tanker om denne anekdote. Og Vinea var da et flot navn til planeten, ikke? Jeg beholdt det helt bestemt.«


Fra Yoko Tsuno samlebind 1: Jorden kalder Vinea

 3. Om at bevare troværdigheden i science fiction

Vineanerne var populære hos læserne, som gerne ville have dem tilbage i flere eventyr. Det skabte et problem for Roger Leloup, der havde placeret deres hjemplanet langt væk fra jorden. Han fortæller:

»Da jeg skabte dette rumfolk, havde jeg ikke til hensigt at genbruge dem. Jeg havde ganske vist fundet en troværdig forklaring på deres ankomst til Jorden, og jeg havde gennemtænkt hele baggrunden for det drama, der havde ført dem hertil, men afstanden til deres planet – to millioner lysår fra vores – havde jeg udtænkt uden særlig store overvejelser om konsekvenserne for en eventuel fortsættelse.

I dag ville jeg have tænkt tingene bedre igennem, inden jeg gik i gang, for jeg har behov for at forklare alting videnskabeligt. Men allerede i det første album havde jeg gennemarbejdet de teknologiske aspekter grundigt, for jeg ønskede, at alt skulle være troværdigt, og jeg ville først og fremmest selv være overbevist. Hvordan skal man kunne overbevise læseren, hvis man ikke selv er det?  

Der er lidt Jules Verne over mig, forstået på den måde at jeg har behov for at finde troværdige forklaringer på de fænomener, jeg udtænker. Hvordan skal man kunne flytte sig hurtigere end lyset uden at gå i opløsning? Ligetil ... ved at rejse i et rum, hvor der ikke længere er lys. Fordelen ved science fiction er, at jeg ikke er tvunget til at demonstrere mine teorier i praksis. Det her er muligt ... men fuldstændig fiktivt!«

Fra Yoko Tsuno samlebind 1: Jorden kalder Vinea

4. Om at udgive Yoko Tsuno i Kina

På grund af sin kinesiske farmor kender Yoko Tsuno til kinesisk historie og kultur. Vigtig viden for elektroingeniøren, da skaberen sender hende til Kina både i nutiden og i år 1021 e.Kr. Roger Leloup erindrer, hvordan de kinesiske eventyr startede:

»En dag modtog jeg et brev fra Hongkong. Afsenderen var en fransk præst, der var redaktør for børnebladet White Antelope. Han ville gerne trykke et eventyr med Yoko Tsuno, som foregik i Kina. Jeg besluttede mig for at rejse til Hongkong og foretage research. Jeg havde en fransk ven, som arbejdede der som journalist, og han hjalp mig til rette. Den lokale presse var ret interesseret i den her europæer, der ville lave en tegneserie, som foregik i Kina – i en stil, der slet ikke mindede om manga! Nogle kunne ikke forstå, at jeg lagde så meget arbejde i nogle tegninger, der bare skulle læses i få sekunder!

Fra Yoko Tsuno samlebind 4: Under Kinas himmel

I løbet af ti dage besøgte jeg hver eneste afkrog af Hongkong og tog hundredvis af fotografier i forskellige kvarterer, deriblandt den smukke, bilfri ø Cheung Chau, hvor jeg lod Yokos kusine Ying bo. Det var dejlige omgivelser, og det gik fint med at samle dokumentation, men jeg havde ikke fundet på selve historien endnu ... og havde heller ikke nogen aftale med det kinesiske forlag! Som altid med kinesere må man væbne sig med tålmodighed og udveksle smil og høflighedsfraser for at opnå en god aftale. Jeg vendte altså tomhændet hjem til Belgien.

Nogle år senere vendte jeg tilbage til Hongkong sammen med min koreanske adoptivdatter Annick, for at hun skulle komme i kontakt med det kontinent, hvorfra hun har sine rødder. Jeg traf atter mine forlagsforbindelser og blev mødt med de samme smil ... og samme uvillighed til at træffe beslutninger. Til sidst truede jeg med at afbryde samtalerne, hvis ikke jeg fik en underskrevet kontrakt inden for 24 timer. Det fik jeg næste morgen!

Dragen fra Hongkong udkom først i Hongkong, inden historien blev trykt i Europa, og fra det øjeblik følte jeg mig hjemme derude. Der var 20.000 unge kinesere, der havde læst min historie! Jeg var blevet en populær forfatter for dem. Men da Hongkong blev overdraget til det kommunistiske Kina, besluttede forlaget sig for at flytte til Canada, og historien om det enestående Yoko Tsuno-album, der første gang blev trykt i det land, det udspillede sig i, var dermed forbi. Og så ikke helt alligevel ... Jeg fik nemlig at vide, at det også var udkommet i Taiwan – i en piratudgave!«


Fra Yoko Tsuno samlebind 4: Under Kinas himmel

5. Om at arbejde med filmselskaber

Inspiration kan komme mange steder fra og pres fra et filmselskab førte til en ny figur i Yoko Tsuno-universet.

»I 1984 begyndte firmaet S.E.P.P., der var stiftet af Dupuis med henblik på at producere audiovisuelle produkter med forlagets figurer, på et projekt med at lave tegnefilm med Yoko. Den slags fører ofte en masse afledte produkter med sig, plysdyr osv., og selskabet forsøgte også at prakke mig den slags på. Wollobonger, kaldte de dem ... små figurer i form af hårboller, der skulle lede tankerne hen på Smølferne, og jeg blev bedt om at indføre dem i tegneserien, så de senere kunne produceres som legetøj. Nogle prøveeksemplarer var allerede blevet produceret i Korea for bedre at overbevise mig.

De var hæslige! De passede slet ikke ind i mit univers. Jeg afviste dem, og da jeg efterfølgende lavede skitseudkast til brug for tegnefilmene, foreslog jeg i stedet en figur, der passede bedre til formålet. Det var sådan, robotten Myna kom til verden. Det var filmskaberne straks med på, og de lod hende optræde sammen med Khany i en pilotfilm … netop samtidig med, at jeg introducerede den lille robot i Robotterne fra Kifa. Jeg kunne altså se hende blive animeret i samme øjeblik, som jeg tegnede hende. Det var magisk!

Tegnefilmprojektet blev ikke til noget, men Myna forblev i tegneserien. Læren af det er, at filmselskaberne oftere burde rådføre sig med tegneserieskaberne, for filmmagerne har en tendens til altid at kopiere allerede eksisterende ting, mens publikum har krav på noget nyskabende, som kun tegneserieskaberne selv kan producere.«


Fra Yoko Tsuno samlebind 6: Robotter fra nær og fjern

Mere end halvdelen af serien om Yoko Tsuno er allerede udgivet i samlebind og i 2022 er både det ottende samlebind og Yoko Tsuno 30 udkommet.

Se alle udgivelser med Yoko Tsuno.