HCØ - Kampen om videnskaben: Hvordan blev den til?

2020 © Forlaget Cobolt

Sammen med Videnskabernes Selskab udgiver vi på fredag HCØ – Kampen om videnskaben. Her fortæller alle, der har været med til at skabe tegneserien om overvejelser og opdagelser undervejs.

HCØ var dybt inspireret af den tyske eksperimentalkemiker Johann Ritter, hvem han besøgte på sin første større udlandsrejse 1801-1804.

»Jeg er vildt fascineret af Ørsted. Hans opdagelse var intet mindre end en revolution i fysikken. Den kom hverken tilfældigt eller af sig selv. HCØ ville aldrig have opdaget sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, hvis ikke han stædigt havde holdt fast i det, han troede på. Det ville jeg gerne fortælle på en let tilgængelig, dramatisk facon. Den tegnede fortælling var et oplagt valg«, siger Henrik Prætorius, forfatter til ’HCØ- Kampen om videnskaben’ og tilføjer:

»Tegneserien er en kunstform, der er stærk til formidling af følelser og drama såvel som til at forklare videnskabelige og tekniske sammenhænge på en overskuelig og letforståelig måde. Novo Nordisk Fonden var enige. De har gjort projektet muligt.«

Prætorius har valgt at fokusere på den konflikt der udspillede sig i videnskaben på HCØs tid, og han uddyber sit valg af vinkel:
»Den vinkel vi har valgt, er HCØs kamp for sine ideer i en tid, hvor videnskaben er splittet. Det er en vigtig fortælling. Alle tider har sine opgør. HCØ viser klart, hvor afgørende det er at holde fast i det, man tror på. Også når det ser sort ud. Også når ens videnskabelige ide bliver sendt i skammekrogen. HCØ kæmper forbilledligt, må man sige. Redeligt. Med stor trofasthed overfor venner og overbevisning. Og med en ukuelig og smittende optimisme. Det er midt i denne hvirvel af triumf, skuffelse, nære venskaber og intense opgør, at han høster frugten af sin målrettede kamp, og gør en af de vigtigste videnskabelige opdagelser nogensinde.«

Et lille udvalg af toneangivende videnskabsfolk, HCØ var oppe imod i kampen for sine videnskabelige ideer.

Den internationalt anerkendte tegner, Peter Snejbjerg, var den ene af to tegnere, og han var særligt glad for samarbejdet og for kombinationen af det fælles og det unikke:

»Det mest interessante ved HCØ, ud fra en sådan rent tegnemæssig vinkel, synes jeg har været samarbejdet. For det meste er det at lave tegneserier jo en ensom beskæftigelse, hvor man enten står for det hele selv, eller eventuelt arbejder med en forfatter, der kan sidde på et andet kontinent. Så her havde vi en forfatter, der heldigvis kendte til tegneserier og havde forståelse for mediet, men aldrig havde lavet et decideret tegneseriemanuskript, og to tegnere, der aldrig havde arbejdet sammen før. Og til sidst kom der en farvelægger på, der var mindst en generation yngre end os andre, og kommer med en helt ny måde at tænke tingene på.  Og det skulle vi have til at spille i en fart! Det var en både sjov og nogle gange også ret nervepirrende proces, hvor vi af og til måtte tage nogle raske beslutninger. Mirakuløst nok gik det hele op i en højere enhed, og jeg tror det er lykkedes os at nå frem til et resultat, hvor vores individuelle særpræg blander sig ret organisk og danner en helstøbt stil, som er mere end bare summen af de enkelte bidrag.«

HCØ satte stor pris på Immanuel Kants tænkning, hans ide om man selv kan vælge det gode, og måske særligt for hans ide om at verden er dynamisk.

Tegner på Weekendavisen og forfatter/illustrator på en række tegnede fagbøger, Niels Roland, fortæller om det at ’tegne videnskab’:

»Videnskab er sjovt, fordi det handler om at udvide grænserne for vores erkendelse. Og så er det jo selve billedet på menneskelig nysgerrighed. Uden den ville vi stadig trykke os i bunden af en grotte på den afrikanske savanne.

Jeg har lavet mange tegneserier om videnskabelige emner i Weekendavisen og andre steder, ofte om emner jeg ikke på forhånd vidste noget som helst om: Min tilgang er altid, at hvis jeg kan formidle stoffet, så læserne forstår, hvad det går ud på, er der også en chance for, at jeg selv gør.

Om HCØ og hans opdagelse af elektromagnetismen var jeg som udgangspunkt på ret bar bund - men Henrik Prætorius’ oplæg havde fat i noget originalt med sit fokus på det forhold, at HCØ som videnskabsmand ikke var drevet af ønsket om at opdage noget konkret (som videnskab er mest), men af ren og skær nysgerrighed efter at komme til bunds i de kræfter, der styrer verden.«
 

I juli 1820 gennemførte HCØ det eksperiment, der endeligt kunne bekræfte ham, og resten af verden, i hans opdagelse af elektromagnetismen.

Angelica Inigo, uddannet fra Grafisk Fortælling, TAW, har stået for farvelægningen og uddyber sine farvevalg:

»Da jeg overtog stregtegningerne fra Niels og Peter, var mit farvelægningsfokus på at komplimentere og forstærke historiefortællingen og de grafiske valg, de har taget. Det har jeg valgt at løse gennem enkel farvelægning og let teksturrendering.

Stregtegningerne var prædefineret med lys og skygge-valg fra tegnernes side, så mit fokus som farvelægger har først og fremmest været at tydeliggøre karakterer, forgrund og baggrund fra hinanden, men også underbygge stemningen fra historien. Derfor valgte jeg at opbygge min farvepalette og farvestil med inspiration fra Tardi, da jeg følte, den enkle farvelægning kunne gøre netop dette. Ved at bruge let tekstur- og vandfarve-rendering har de flade og enkle farver fået mere spil, og fremstår harmonisk til den i forvejen fantastiske streg, som Niels og Peter leverede. Målet var, at siderne skulle fungere hver for sig, men i særdeleshed også som helhed og det synes jeg, at vi i fællesskab er kommet i mål med.«
 

HCØ var et ægte renæssancemenneske, der forstod at kombinere vidtfavnende interesser. Udover sit videnskabelige arbejde støttede han også den unge H.C. Andersen,
ligesom han også stod bag skabelsen af over 2000 nye danske ord. Heriblandt ’ildsjæl’ og ’kvælstof’.

Kristoffer Frøkjær og Marita Akhøj Nielsen, henholdsvis kommunikationschef og forlagschef i Videnskabernes Selskab, fortæller om valget af tegneserieformatet til at skildre Hans Christian Ørsted liv og videnskab:

»HCØ var generalsekretær i Videnskabernes Selskab i over 35 år, og en på alle måder toneangivende person i selskabets historie. Når man samtidig tager i betragtning, at det i år er præcis 200 år siden, han opdagede elektromagnetismen, og at et af selskabets mål er at fortælle danskerne om videnskabens vigtighed, var det helt naturligt, vi greb ideen med tegneserien, da den opstod«, siger Kristoffer Frøkjær og fortsætter:

På selskabets forlag er vi ikke vant til at udgive tegneserier, så derfor blev vi meget glade, da vi fandt ud af at Cobolt, der jo har mange års erfaring og er superprofessionelle, ville være med i udgivelsen. Alt i alt har det givet en underholdende tegneserie med det bedste fra tegneserieverdenen og det bedste fra den videnskabelige verden. Så håber vi da bare, en masse danskere vil kaste sig over den gode historie om HCØ.«

Marita Akhøj Nielsen synes, at tegneserien er et fremragende medie til at formidle videnskab:

»Tegneserien er et stærkt medie. Den er på én gang helt konkret og meget kompleks. Tegningerne skaber et univers, der virker realistisk og troværdigt - man kan jo selv se, at tingene er der. Det gælder så også, når tegningerne går ud over det faktiske og gør drømme, tanker og teorier håndgribelige. Teksterne præciserer og uddyber tegningerne, uden at det hele bliver alt for abstrakt. Derfor er tegneserien et fremragende medie til at formidle videnskab.

Specielt med HCØ er det så et scoop at have en hovedperson med et spændende liv. Hans skæbne hænger selvfølgelig sammen med hans tid - og det viser tegneserien jo helt klart og konkret. Men samtidig er der også nogle pointer i hans livsvalg, som vi uden videre kan spejle os i - og dem fremlægger tegneserien umiddelbart tilgængeligt. Så jeg synes, det er oplagt for Videnskabernes Selskab at udnytte mediet. Jeg håber, at der kommer flere tegneserier fra det gamle selskab.«

Læs mere om HCØ: Kampen om videnskaben