Fra Skamlebben

2018 © Forlaget Cobolt

Skamlebben - lyst, skam og hemmeligheder

Et interview med Anne Mette Kærulf Lorentzen.

Hvorfor har Anne Mette Kærulf Lorentzen valgt at lave en autofiktiv tegneserie? Hvad har Dansk Folkeparti med tegneserier at gøre? Hvorfor er hovedpersonen i Skamlebben en kanin? Og hvad er status på kampen for LGBT-rettigheder her i 2018?

Skamlebben er en autofiktiv fortælling om først at finde sig selv midt i livet. Om at vokse op og føle sig anderledes. Om at springe ud. Og om alle de fortrængte lyster, skammen og hemmelighederne på vejen derhen. Kvinden bag er Anne Mette Kærulf Lorentzen. Hun er mor, bedstemor, arkitekt og aktivist. Skamlebben er hendes første udgivelse. 

Hvad handler Skamlebben om?

En voksen kvinde i start fyrrene, som er dér i livet, hvor hun har nået det, man skal; uddannelse, mand, børn, godt job. Hun er blevet den, hun troede hun skulle være. Men så bliver hun vækket af mødet med en barndomsveninde, en fortrængt kærlighed, og i sidste ende en fortrængt seksualitet. Skamlebben handler om at springe ud, om de mange og ofte klodsede tilløb og om omverdenens reaktioner, lige fra et træk på skulderen til vrede og sorg.


Fra Skamlebben

Hvem er Anne Mette Kærulf Lorentzen?

Jeg er en voksen person med et langt liv bag mig. Bedstemor og arkitekt. Og nu altså også tegneserietegner. Hertil er jeg ’homo med forsinkelse’. Jeg forligede mig først med min seksualitet, da jeg var omkring 40 år, og efter at have været hemmeligt forelsket i kvinder i det meste af min ungdom. Jeg er også aktivist i LGBT-verdenen. Jeg har stor solidaritet med mennesker i Danmark og ude i verden, og deres kamp mod presset udefra, men også mod den internaliserede skam. Skammen er en af de helt store udfordringer for mange homoseksuelle; følelsen af ikke at være normal. Og så er skam en af de helt afgørende ingredienser i min tegneserie.


Fra Skamlebben

Hvorfor har du valgt at lave en tegneserie ud fra dit eget liv? – Og hvordan har det været at arbejde på den måde?

Jeg opdagede selv, for en del år siden, at der ikke var ret mange, hvis overhovedet nogen, historier, som fortalte noget jeg kunne genkende i forhold til den livssituation jeg selv stod i, da jeg sprang ud. Og slet ikke i formatet tegneserier eller graphic novels. Da jeg opdagede Alison Bechdels Dykes to watch out for var det meget opmuntrende. Hun er sjov og klog og skildrer samtidig samtiden i USA gennem 30 år.

Jeg havde ikke brug for at fortælle en ren autobiografisk historie, snarere at gøre den fortælling universel. Både at springe ud i en moden alder, men også hvad man står med i øvrigt, som 40 årig, så "over-voksen" med ansvar for store og små og helt at være forsvundet selv. Reaktionerne på bogen har ofte været, som om den var en ren autobiografi, a la: Nå, hvad sagde din mand så? og det har været lidt trættende.

Hvorfor er Skamlebben fortalt som tegneserie?

Jeg har altid tegnet meget, og holder meget af det. Og så kan jeg godt lide den proces, der ligger i fx karaktertegningerne, hvor figurernes personlighed opstår i det, man tegner dem. Jeg synes også, at billedet er uløseligt forbundet med fortællingen, den spænding mellem den skrevne fortælling (dialog, dagbog, fortællerstemme) og figurerne, holder jeg meget af at arbejde med, og forløse. Tegning har desuden, for mig, noget legende over sig. Selvom det måske handler om noget virkeligt, kommer man også væk fra virkeligheden, og i den bevægelse opstår fortællingen.


Fra Skamlebben

Det er også derfor, jeg her har valgt at tegne dyr i stedet for mennesker. Dyrets udseende, attributter og kvaliteter smitter af på karakteren, og det er sjovt. Bare tænk på dig selv som et dyr; hvilket dyr er du, og hvorfor. Det er sjovt. Hovedpersonen, Louise, som jo også er en fiktionaliseret udgave af mig selv, har jeg valgt at afbilde som kanin. Og det er fordi kaninen, ud fra et menneskeligt perspektiv, er meget sammensat. Den er både vanvittigt liderlig og får en masse børn, samtidig med at den er utrolig sky og let at skræmme. Karakteristika, der passer godt på min hovedperson.

Hvorfra kom ideen til de forskellige dyr?  

Det startede som en spøg blandt venner, efter at DF-eren Mette Dencker, i 2013, i forbindelse med forhandlinger om homorettigheder havde meldt ud: Hvad bliver det næste? Skal man også kunne gifte sig med sit kæledyr?

Det var sjovt at lege med, hvem man selv var og hvem der helt klart var en bjørn, en flamingo, et vortesvin osv. Jeg fandt siden ud af, at jeg kunne skjule noget af min blufærdighed i forhold til fortællingen, bag dyrefremstillingen. Jeg blev også fri for at skulle forholde mig til, at nogen måske lignede en virkelig person lidt for meget.


Fra Skamlebben

Hvad er status her i 2018 på kampen for LGBT-rettigheder?

Rights can be given and taken away, som man siger.  I rigtig mange lande er det stadig ulovligt at være homoseksuel og kan medføre lange straffe, op til livstid.  I 13 lande er der dødstraf for at være det. Det går fremad i lande som Indien, hvor det lige er blevet afkriminaliseret her i 2018, hvorimod det går stærkt tilbage i mange vestlige lande som USA, Tyrkiet, Polen og nu også i Brasilien, hvor national-konservative har travlt med at "bevare familien" og det de kalder "kønsideologien".

Se mere fra Skamlebben.