Fra Marie Curie – et lys i mørket

2018 © Forlaget Cobolt

Marie Curie - superforsker i tegneserieform

Et interview med Frances A. Østerfelt og Anja C. Andersen

Hvordan kommer en tandlæge og en astrofysiker til at lave en tegneserie sammen? Hvorfor handler den om Marie Curie – verdens første kvindelige Nobelprismodtager? Og hvorfor er det, Marie Curie har gjort så stor en forskel ikke kun for videnskaben, men for kvinder i hele verden?

Tegneseriebiografien om Marie Curie er lavet af tandlæge og kunstner Frances A. Østerfelt og astrofysiker Anja C. Andersen sammen med den polske tegner, Anna Blaszczyk. Blandt mange ekstraordinære bedrifter er Curie blandt andet den første kvinde til at modtage en Nobelpris, hun er den første – og til dato eneste – person, der har modtaget to Nobelpriser i to forskellige videnskabelige kategorier, hun er den første kvindelige professor ved Sorbonne i Paris og det første kvindelige medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Alt dette på trods af en fattig opvækst i et besat Polen, hvor kvinder ikke har adgang til universitetet.

Hvad handler Marie Curie om?

Frances: Den handler om mange ting. Den handler først og fremmest om Marie Curies liv. Om hendes kamp for at få en uddannelse og anerkendelse i sin forskning. Den handler om hendes forhold til sin mand Pierre og om de resultater, deres samarbejde og forskning udretter. Og så handler den om en rollemodel, der altid har haft meget at kæmpe imod, som viser, at kvinder kan få en uddannelse på højt niveau, at kvinder kan bidrage med noget, og at kvinder kan modtage nobelprisen.


Fra Marie Curie – et lys i mørket

Hvordan blev Marie Curie til?

Frances: Jeg har hørt om Marie Curie gennem hele min barndom. Min mor er datter af to polske immigranter, og hun har altid set Marie som en superstjerne. Marie rejste til USA sidst i 1920’erne i forbindelse med sin forskning, og omkring samme tidspunkt kom det store krak, som var begyndelsen på den store depression i USA. I den sammenhæng blev Marie Curie et tegn på optimisme. Hun var et stort lys i den mørke tid, et symbol på, at alting kan lade sig gøre – selv i svære tider. Det ville jeg gerne lave en tegneserie om. Så opdagede jeg Anja, da hun var i gang med at lave et skuespil om Marie Curies forskning, og tænkte, at hun var den rigtige til at formidle forskervinklen i bogen. Hun kendte allerede til Marie fra forskerverdenen. Og sådan begyndte vores samarbejde.

Hvorfor er den fortalt som tegneserie?

Anja: Frances havde idéen til bogen, og hun havde Anna Blaszczyk som tegner. Oprindeligt ville de lave en tegnefilm, men på grund af det økonomiske aspekt valgte de at lave en tegneserie i stedet. Vores målgruppe er nok alderen 10 – 100 år, og kombinationen af tekst og billeder skal være med til at gøre, at alle kan være med til at læse. Om ikke andet så sammen med en forælder, som læser højt og fortæller om billederne.  

Frances: Anna er selv fra polen, og det var helt utroligt, hvad hun kunne lave billeder af, da vi lavede piloten til tegnefilmen. Autenticiteten i billederne var helt utrolig, og derfor besluttede vi at beholde billedsiden og lave en tegneserie. Marie Curies liv – i billeder.

Tegneserien er også skrevet til børn og unge. Hvad håber I, de kan lære af Marie Curie?

Anja: Jeg har selv lært rigtig meget om Marie Curie undervejs i skriveprocessen. Jeg kendte hende mest som en dygtig forsker og knap så meget som menneske. Nu da jeg kender mennesket bag forskeren, er jeg imponeret over den ihærdighed og ildsjæl, hun har haft, for at komme forbi alle de udfordringer og forhindringer, hun møder på sin vej. Det håber jeg også, at tegneserien giver videre til de børn og unge, der måtte læse den. Selvom der dukker forhindringer op undervejs i livet, så skal man hele tiden forsøge at arbejde sig udenom eventuelle mure på sin vej. De fleste mennesker har et eller andet de kæmper med, og her kan man sige, at Marie har haft rigtig meget at kæmpe med. På den måde er hun en fantastisk rollemodel og en superkvinde, der beviste, at man ikke behøver at være mand for at være en god forsker eller for at modtage nobelpriser.

Frances: En anden ting, som Marie Curie er med til at beskrive, er parløbet mellem kønnene. Det er ikke kun kvindekamp. Forholdet mellem Pierre og Marie er også værd at lægge mærke til. Pierre havde den tankegang, at alle skulle have muligheden for at udfolde sig efter bedste evne, hvad enten man var mand eller kvinde. For ham var der ikke nogen kønsforskel, og det var usædvanligt for deres tid.


Fra Marie Curie – et lys i mørket

Anja: Det er det, vi gerne vil vise. At der kan komme gode ting ud af det, når kønnene samarbejder og giver hinanden den anerkendelse, der kræves. Og så skal man gribe de chancer, man får i livet. Af og til giver livet en nogle muligheder, man ikke er forberedt på, og så gælder det om at gribe dem.

Frances: Tit støder man også på noget andet, end det man forventer at finde i videnskabens verden. Der er mange videnskabelige opdagelser, der er baseret på tilfældige oplevelser. Marie opdagede radioaktivitet, ved at nogle ting havde større strålingsenergi end andre.

Anja: Forleden blev det annonceret, at man har fundet 12 nye måner omkring Jupiter. Egentlig ledte man efter planeter, som lå længere ude i solsystemet end Pluto. I stedet fandt man de nye måner. Det er et meget godt eksempel på det.

Læs mere om Marie Curie – et lys i mørket.