|  Fra Gammelpot 7: Broen til Vesten
© Forlaget Cobolt Gammelpot – virkeligheden i tegneserierne Er personerne i Gammelpot baseret på virkelige mennesker? Hvad har Angelina Jolie med Gammelpot at gøre? Og hvordan endte den uddøde dronte med at blive en af Gammelpots rejsekammerater? Det og meget mere kan du få svar på her.
At Gammelpot skulle ende med at besøge alverdens eventyrlige steder i løbet af 26 år, vidste hverken forfatter Thom Roep eller tegner Piet Wijn, da den første tegneserie blev trykt i det hollandske Anders And-blad i 1975. Faktisk var det meningen kun at lave en enkelt historie med den eventyrlige, lille mand. Men bladet modtog så overvældende reaktioner på den første del af historien, at allerede inden hele Den forkælede prinsesse var offentliggjort, var det besluttet at sende Gammelpot ud på endnu et eventyr i Hemmeligheden om den skjulte dal. Den historie slog vores lille helts navn fast med syvtommersøm og vi kom til at følge ham i mere end 30 korte og lange tegneserier som til efterfølgende blev samlet i 23 eventyrlige album.
Men på trods af de eventyrlige album og alle de magiske indslag er mange elementer i serien faktisk inspireret af virkeligheden – nogle gange med vilje, andre gange ved et tilfælde og så ikke mindst på grund af en fejl, som næsten endte med at blive trykt i den sjette tegneserie Skakten til Nordpolen.
I det følgende har vi samlet en række eksempler på, hvordan virkeligheden har sneget sig ind i Gammelpots mange tegneserie-eventyr og et par stykker, hvor eventyret er blevet en del af virkeligheden.
Fra Gammelpot 4: Porten til Østen Barndomskærester, uartige drenge og skurke Prinsesse Pauline - prinsessen med de dårlige manerer i første album – er opkaldt efter Thom Roeps første kæreste. Han var kun seks år gammel, men hendes navn har han aldrig glemt. De dårlige manerer er dog ikke inspireret af barndomskæresten. Derimod fortæller Roep, at han i sin barndom husker en uartig dreng, der gjorde nabolaget usikkert ved at tvære hundelorte ud på dørhåndtag. Denne erindring inspirerede ham til scenen med Prinsesse Pauline, der smører skosværte på et dørhåndtag.
Også replikkerne kommer nogle gange lige lukt fra virkeligheden og ned på papiret. Da Roep sad og skrev historierne om Gammelpot på redaktionen, hændte det, at hans kolleger kiggede ham over skulderen og nu og da kom med indfald til tegneserien. Et eksempel er side 16 i det første album, hvor Gammelpot siger til kongen: De fleste mennesker er som en åben bog. Kunsten er blot at lære at læse den. Replikken blev leveret direkte af Frits van der Heide - den senere redaktør af tegneserieugebladet Eppo.
Fra Gammelpot 1: Den forkælede prinsesse En ægte skurk? Til tider var det endda ikke med vilje, at Gammelpots tegneserieverden havde lighedstegn med virkeligheden. Roep fortæller, at han overlod det helt og holdent til Piet Wijn at bestemme udseendet på de personer, der krydser Gammelpots vej. Alligevel hændte det, at de i høj grad mindede Roep om personer fra hans eget liv. Det gælder blandt andet skurken, Ludo Mundsmurt. Da Roep første gang så skurken på papiret, måtte han spørge Piet, om han havde brugt en levende model til tegningerne. Ludo Mundsmurts udseende mindede ham uhyggelig meget om en lærer, som bestemt ikke havde været en af hans favoritter og han vidste, at Piet og læreren på det tidspunkt begge boede i samme by. Heldigvis var Ludo Mundsmurt ren fantasi.
 Fra Gammelpot 2: Hemmeligheden om den skjulte dal Furia og Angelina Jolie Filmen Maleficent har Angelina Jolie i hovedrollen som en heks, der af udseende minder om den ondskabsfulde Furia, vi møder i Gammelpot 4: Porten til Østen. I forbindelse med premieren på filmen i Holland var der andre, der blev mindet om tegneserieheksen, der under falske forudsætninger sender den kære Gammelpot ud til alle fire verdenshjørner. Klummeskribenten Lydia Jasper skrev den 24. maj 2014 i NoordHollands Dagblad – mere end 35 år efter, vi for første gang mødte Furia i det fjerde Gammelpot-album:
»Hvad så med hovedbeklædningen da? Sådan et gevir med to buede gevækster. Jeg ved, at det er en reference til skurken i Disneys klassiske tegnefilm, men jeg kommer til at tænke på Furia. Øh, hvem? Jo, Furia var heksen i tegneserien Gammelpot, ham med den magiske vadsæk. Furia havde også to af den slags horn. Hun har blot en klud over dem. Er det mon praktisk med sådan et tørklæde? Hvis man ligger på lur i skoven efter uskyldige prinsesser, hænger man så ikke fast i alle grenene?«
Fra Gammelpot 4: Porten til Østen En uddød rejsekammerat Da selvsamme Furia i det sjette album narrer Gammelpot til at tage turen gennem skakten til Nordpolen, stod det tidligt klart for Roep, at en rejsekammerat var helt uundværlig. Derfor er det her vi første gang møder dronten - en af de mest kendte uddøde dyrearter. Den store fugl, der ikke kunne flyve og som kun fandtes på øen Mauritius i Det Indiske Ocean øst for Madagaskar. Trods sit store næb var den ret hjælpeløs over for sine fjender: først og fremmest mennesker, men også grise og andre pattedyr, som kom til øen med skibe og spiste dens æg – hvilket man antager, var årsagen til, at den uddøde. Alt sammen fakta der er med til at forme drontens eventyr med Gammelpot.
Fra Gammelpot 6: Skakten til Nordpolen Roep fortæller om omstændighederne, som førte til, at det netop var denne mærkelige fugl, der blev Gammelpots følgesvend:
»Der ventede Gammelpot en lang og ensom tur, som ville omfatte adskillige sider, og at lade ham tale med sig selv for at forklare visse situationer for læserne i hver eneste rude forekom ikke at være en mulighed. Hvad ville være mere oplagt end en morsom pingvin? Pingviner associeres umiddelbart med kulde, sne og isbjørne, ikke sandt? Ha, her kom min paratviden, som jeg havde opsamlet ved at læse tidligere tiders tegneserier, til praktisk anvendelse ... troede jeg! «
I sidste øjeblik fortalte nogen på Donald Duck-redaktionen tegneserie-forfatteren, at det var en udbredt misforståelse, at pingviner lever på Nordpolen. Det var den forkerte pol. De lever kun på Sydpolen. Og så kom dronten i spil.
Hvorfor præcis det blev en dronte, der erstattede pingvinen, kan Roep ikke længere huske. Men det viste sig at være et godt valg, for det gav temaet for den næste tegneserie, Broen til Vesten, hvor Gammelpot leder efter en livsledsager til sin nye rejsekammerat. En opgave der ikke er helt nem, når alle mener, at dronterne for længst er uddøde. Men derudover var den spøjse fugl også med til at udbrede kendskabet til Gammelpot. Lige fra forfatteren Boudewijn Büch, som nævnte Gammelpot i en tv-dokumentar om dronter, til forskellige museers udstillinger: lige pludselig blev Gammelpot nævnt eller afbildet hver gang drontefuglen blev omtalt.
Fra Gammelpot 7: Broen til Vesten Robinson Crusoe, pirater og flydende øer Efter at det fejlagtigt var lige ved at blive en pingvin i stedet for en dronte, der blev Gammelpots rejsekammerat på Nordpolen, løb Roep ingen risiko ved udarbejdelsen af Broen til Vesten og lavede en grundig research om Caribien, sørøveri og vestindiske handelskompagnier for at finde detaljer, som kunne spille en rolle i historien. Han fortæller:
»De spanske ord og fraser, øen Tortuga, forskellen på bukanerer og pirater, at der fandtes flydende øer, og at grise var almindelige og endda anses for ansvarlige for udryddelsen af dronten: alt det er baseret på fakta. Kaptajnens navn er Van der Decken, fordi hollandske skibe spillede så stor en rolle i området. Van der Decken var også navnet på kaptajnen på det legendariske spøgelsesskib Den flyvende hollænder. En anden reference til litteratur er den skibbrudne Alexander Friday og hans papegøje Robinson. Naturligvis lånt fra Robinson Crusoe, der gav sin tjener navnet Fredag.«
Fra Gammelpot 7: Broen til Vesten
Det ottende album, Havet til Syden, som sender Gammelpot til Afrika, er udkommet i starten af året. Også i denne tegneserie har de to skabere lagt et grundigt arbejde i at få Gammelpots omgivelser på kontinentet til at fremstå så virkelighedstro som muligt. Blandt andet har Piet tegnet alle dyr, planter, indbyggernes hytter og påklædning ud fra fotografier.
Gammelpot 9: Festen på Falkensten og Gammelpot 10: Smuglerborgen indeholder også elementer fra virkeligheden. Hvilke kan du læse mere om i deres forord. Rigtig god fornøjelse.
Se alle udgivelser med Gammelpot.
Fra Gammelpot 8: Havet til Syden |
