Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
  • Gratis fragt ved køb over 300 kr.
  • Fragt fra 29 kr.
  • 1-3 dages levering
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
Fragt
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Radiserne – De bedste striber 1970-1979 forside
Radiserne – De bedste striber 1970-1979 side 17Radiserne – De bedste striber 1970-1979 side 44Radiserne – De bedste striber 1970-1979 side 119Radiserne – De bedste striber 1970-1979 side 145

Radiserne – De bedste striber 1970-1979

Skrevet og tegnet af Charles M. Schulz
Oversat af Anne-Maria Sigbrand
192 s. i farver, indb.
22,5 x 29,5 cm
Udgivelsesår: 2020
ISBN 9788770857789

Udsolgt

Pris ved 1 Stk
399,00  DKK 

Om Radiserne – De bedste striber 1970-1979

Velkommen til det mest begivenhedsrige årti i Radisernes næsten halvtredsårige historie: de radikale 1970’ere, hvorfra vi har samlet mange hundrede af de sjoveste dagstriber og de skønneste søndagssider i farver.

Mens visse af tegneseriens bifigurer fra de første år nu forsvinder, kommer flere nye til. For eksempel træder Nusers søskende Spir og Bella samt Trines og Tomas’ lillebror, Dacapo, ind på scenen. Søren Bruns kry lillesøster, Nina, får meget mere spillerum ligesom den dynamiske duo Rikke Rask og Lotte – foruden Woodstock og hans fuglevenner.

Selv om mange af læsernes yndlingsscener stadig forekommer – Nuser ved sin skrive-maskine, Schrøder ved sit klaver, Søren Brun på sin kastehøj – så bidrager de nye figurer og temaer til at sprænge seriens tidligere rammer, hvilket bogens illustrerede forord uddyber.

Men uanset hvilke forandringer striberne gennemgår på overfladen, så er de tro mod det evige tema om ugengældt kærlighed. Trine elsker Schrøder, Søren Brun elsker den lille rødhårede pige, Nina elsker Tomas, Rikke Rask (og Lotte!) elsker Søren Brun – og alle baseballkampe bliver tabt, den store græskarmand viser sig aldrig, og fodbolden trækkes altid væk i sidste sekund. Det kan lyde tragisk, men i Schulz’ hænder forvandles de evige fiaskoer og kiksede kærlighedserklæringer til uovertruffen og tidløs humor.