Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
  • Gratis fragt ved køb over 300 kr.
  • Fragt fra 29 kr.
  • 1-3 dages levering
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
Fragt
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Buddy Longway – Den samlede saga 4: Lang vej hjem forside
Buddy Longway – Den samlede saga 4 side 35Buddy Longway – Den samlede saga 4 side 54Buddy Longway – Den samlede saga 4 side 95Buddy Longway – Den samlede saga 4 side 103

Buddy Longway – Den samlede saga 4: Lang vej hjem

Skrevet og tegnet af Derib
Farvelagt af Derib
Oversat af Jens Peder Agger
224 s. i farver, indb.
24 x 32 cm
Udgivelsesår: 2022
ISBN 9788770859608

Pris ved 1 Stk
399,00  DKK 

Om Buddy Longway – Den samlede saga 4: Lang vej hjem

Dette fjerde samlebind  med Buddy Longway og Chinook indeholder historierne Den vilde vind, Sortkjole, Hooka-Hey og Det sidste møde. Parret forsøger sammen at leve i fred, kærlighed og samdrægtighed på prærien øst for Rocky Mountains i sidste halvdel af 1800-tallet. I begyndelsen alene, men snart også sammen med deres børn, Jeremie og Kathleen.

De vidunderligt smukke omgivelser fylder dem med lyksalighed, men naturen kan også være barsk og uforudsigelig – og både flora og fauna er med til at forme deres tilværelse og give dem respekt for alt levende.  Det gælder såmænd også mennesket, selvom periodens store krige, brutale militærfolk, ubefarne nybyggere og grådige guldgravere sætter den hvide pelsjæger Buddy, siouxkvinden Chinook og deres to børn på mange prøver.

Sagaen om Buddy Longway og Chinook er et stort anlagt eventyr om samhørighed, solidaritet og medfølelse, helt uden race- og kønsdiskrimination. Selv gennem usympatiske medvirkende får læseren et nuanceret syn på de mekanismer, der styrer menneskets tilværelse. Kort sagt en medrivende rejse på sporet af livets glæder, sorger og mangfoldighed, skildret med ømhed og kærlighed i et mageløst billedsprog – indledningsvis i en noget karikeret stil, senere i en mere realistisk stil med bløde penselstrøg og varme naturfarver.

Med sit episke, filmiske billedsprog og sin eminente fortælleteknik formår Derib at styre uden om sentimentalitetens grøfter og banaliteternes afgrunde, og med sin medrivende tegneseriesaga berører han læseren dybt. 

Buddy Longway er skabt af den schweiziske tegneserieskaber Claude de Ribeaupierre, kaldet Derib (f. 1944), mellem 1972 og 2006. Den udkom oprindelig i 20 album, der nu genudgives i fem eksklusive samlebind, som også er fyldt med ekstramateriale om tegneseriens tilblivelse og Deribs mangeårige arbejde med den. 

Derib er også kendt for en række andre bemærkelsesværdige tegneserier, der ligesom Buddy Longway ofte taler den oprindelige befolkning i USA, indianernes, sag. For eksempel den populære børnetegneserie Yakari og mere enkeltstående værker som »Han som blev født to gange« og »Den røde vej«.