Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
  • Gratis fragt ved køb over 300 kr.
  • Fragt fra 29 kr.
  • 1-3 dages levering
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
Fragt
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Den store Asterix 9: Byplanlæggeren – Cæsars laurbær forside
Den store Asterix 9 side 39Den store Asterix 9 side 50Den store Asterix 9 side 126Den store Asterix 9 side 133

Den store Asterix 9: Byplanlæggeren – Cæsars laurbær

Skrevet af René Goscinny
Tegnet af Albert Uderzo
Tegneserierne oversat af Per Då
Ekstramaterialet oversat af Søren Vinterberg og François-Eric Grodin
160 s. i farver, indb.
24 x 32 cm
​​​​​​​Udgivelsesår: 2022
ISBN 9788770859332

Pris ved 1 Stk
349,00  DKK 

Om Den store Asterix 9: Byplanlæggeren – Cæsars laurbær

Den store Asterix 9 indeholder de to klassiske historier Byplanlæggeren og Cæsars laurbær samt et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale på 60 sider om, hvordan Goscinny og Uderzo skabte tegneserien, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere.
 
Asterix-historierne bringes i den originale rækkefølge, som Goscinny og Uderzo skabte dem. 

Om Byplanlæggeren

Cæsar indser, at han ikke med magt får de gæve gallere i landsbyen højt mod nord til at overgive sig. I stedet vil han tvinge dem til at acceptere den romerske civilisation ved at rydde den omgivende skov og opføre en romersk by. Til at gennemføre den storslåede plan hyrer han arkitekten Designius og iværksætter en stor reklamekampagne, der skal lokke romere til at bosætte sig højt mod nord i Urbanus-byen.

Det lykkes Miraculix på udspekuleret vis at forhindre rydningen af skoven – men da gallerne indser, at det kommer til at gå ud over slaverne, må de i stedet prøve at få det bedste ud af situationen. Ingen har imidlertid tænkt på, at de romerske tilflyttere er overmåde begejstret for “de vilde barbarer” …   

Om Cæsars laurbær

Under en eksalteret middag hos Godemines bror, Homøopatix, i Lutetia ender Majestix i et gevaldigt skænderi med sin svoger – og kommer til at love ham noget praktisk taget umuligt: At han vil servere en middagsret krydret med selveste Cæsars laurbærkrans hjemme i landsbyen!

Asterix påtager sig modstræbende sammen med Obelix at rejse til Rom for at få fat på laurbærkransen. Men hvordan pokker kommer man ind i Cæsars enorme palads – og hvordan finder man laurbærkransen derinde? Måske ved at sælge sig selv som slave eller involvere sig med Roms underverden?

Den store Asterix er den ultimative luksusudgave af Goscinny og Uderzos populære tegneserie i større format end nogen sinde før og i solid indbinding med stofryg, guldpræg og relieflak. Der udkommer fremover to nye bind af Den store Asterix hvert år.