Bandlyste bøger: Når litteraturen bliver farlig

Hvorfor bliver nogle bøger fjernet fra biblioteker eller mødt med krav om censur? Fænomenet er langt fra nyt, og det er ofte værker, der udfordrer eksisterende normer, og behandler emner som religion, politik, seksualitet eller kønsidentitet, der ender på listen over bandlyste bøger.

Flere kampagner verden over sætter fokus på de forbudte bøger, i takt med at antallet af dem stiger. Meldinger om ’farlige’ bøger stammer især fra visse skoledistrikter i USA, men også i Storbritannien har flere skolebiblioteker fået opfordringer fra forældre om at fjerne bestemte bøger.

Debatten viser, at spørgsmålet om ytringsfriheden fortsat er aktuel. Når litteratur møder modstand, peger det på, at bøger kan og vil skabe reaktioner og vække debat. Samtidig viser det vigtigheden af, at biblioteker tilbyder en bred og mangfoldig palet af bøger, som mange kan finde genklang i.

Fem bøger der har udfordret grænserne 

De bøger, vi fremhæver her, har alle været udsat for censur eller massiv kritik. De er vidt forskellige i stil og æstetik, men fælles for dem er, at de berører emner, som nogle anser for at være “farlige”. Bøgerne omhandler blandt andet krig, seksualitet, kønsidentitet og religion. 

Gender queer – en ikke-binær selvbiografi

Maia Kobabes Gender queer – en ikke-binær selvbiografi er en af de mest bandlyste bøger i USA i nyere tid. Selvbiografien skildrer processen med at finde sig selv, sin kønsidentitet og seksualitet. Den undersøger, hvordan disse processer hænger sammen med mange store følelser som usikkerhed og skam, lettelse og glæde. 

Forældre er bekymrede over, at flere børn og unge sætter spørgsmålstegn ved deres køn og seksuelle orientering, og blandt andet derfor har Gender queer været øverst på listen over udgivelser, som flest har anmodet om at få fjernet fra skoler og biblioteker tre år i træk. 

Men Gender queer viser, at repræsentation også er vigtig i litteraturen. At censuren af den er et symptom på en kultur og et samfund, der stadig kæmper med at acceptere, det der falder udenfor de heteronormative rammer. 

Kroppe er seje

At tale om kroppe burde være noget af det mest naturlige: Alle mennesker har én, og kroppen udgør udgangspunktet for vores liv og erfaringer. Alligevel er Tyler Feders rytmiske højtlæsningsbog, Kroppe er seje, blevet bandlyst. Feder skildrer alle slags kroppe på bogens farverige sider, men det er specielt tegningerne af transkønnede kroppe, der er årsagen til kritik. 

Budskabet i Kroppe er seje er at vise børn, hvor forskellige kroppe er. For hvis børn skal lære, at de er gode nok, som de er, må vi være åbne for mangfoldighed.

Drama

Da Raina Telgemeier udgav Drama blev den hurtigt bandlyst i flere dele af USA. Da bogen blandt andet indeholder en illustration af to drenge, der kysser hinanden, mener flere forældre, at den udfordrer normerne for, hvad der er passende børne- og ungdomslitteratur. 

Men Drama er mest af alt en fortælling om en ung piges skoleliv, følelser og ambitioner. Kombinationen af hverdagssituationer og forskellige kærlighedshistorier gør bogen interessant og muligvis relaterbar for jævnaldrende, der måske kan genkende sig selv i noget af det, de læser. 

Slagtehal fem eller Børnekorstoget

Hvor mange bandlyste bøger udfordrer seksualitet, køn eller identitet, er Slagtehal fem eller Børnekorstoget blevet opfattet som kontroversiel på grund af sin satiriske og absurde historiefortolkning.

Ryan North og Albert Monteys grafiske genfortælling af Kurt Vonneguts klassiker berører store emner, som krig, meningen med livet og fri vilje – emner der i den grad stadig er relevante at forholde sig til i dag. Men både romanen og graphic novel-udgaven har mødt flere forsøg på censur. Nogle mener, den har en respektløs tone og uanstændigt indhold. Andre opfatter den som antikristen. 

Persepolis

Marjane Satrapis Persepolis er en moderne klassiker, men også en af de mest omdiskuterede graphic novels. Den fortæller historien om Satrapis opvækst i Iran under den islamiske revolution i 1979 og hendes teenageår i Europa.  Krig, undertrykkelse og frygt blandes sammen med Marjanes drømme, hverdagsliv og skolegang. 

På grund af sit værdifulde indblik i den islamiske revolution fik den plads på pensum på flere folkeskoler i USA. Senere blev bogen dog fjernet fra samtlige skolebiblioteker og skolepensum. Begrundelsen lød, at man mente, at værket indeholdt upassende sprog og billeder. Det drejede sig primært om skildringen af tortur, krig og religiøs ekstremisme. I Iran er bogen stadig bandlyst i dag. 

Fra forbudt til klassiker

Hvis man kigger tilbage i tiden, står det klart, at bøger altid har været genstand for stor debat. Og nogle bøger er endda blevet tillagt stor magt. Tag for eksempel et kig på den mest læste bog i verden, Bibelen: En bog, der om noget har påvirket manges liv.

Bøger kan forme tanker, normer og værdier - og derfor har de altid været både frygtede og beundrede. Vores historie er også fuld af eksempler på bøger, der først blev bandlyst og senere anerkendt som mesterværker: J.K. Rowlings Harry Potter blev forbudt på skoler og biblioteker, da nogle mente, at den promoverede satanisme og gjorde grin med kristendommen.

Det samme gør sig gældende for Det gyldne kompas af Philip Pulman, da nogle så den som blasfemisk. Og Goethes klassiker Den unge Werthers lidelser var i sin tid bandlyst mange steder i Europa og var forbudt at oversætte. Kritikere mente, at bogens indhold om selvmord kunne påvirke unge til at gøre det samme. 

Disse tre udødelige mesterværker har dermed været censureret eller forbudt forskellige tidspunkter i historien, men er i dag alle omgængelige klassikere, som står på biblioteker, pensumlister og boghylder verden over. Og måske vil nogle af de bøger, der møder modstand i dag også opnå status som klassikere i fremtiden.