Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
  • Gratis fragt ved køb over 300 kr.
  • Fragt fra 29 kr.
  • 1-3 dages levering
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
Fragt
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Blake og Mortimers klassiske eventyr 2: Den store pyramides mysterium forside
Blake og Mortimers klassiske eventyr 2: Den store pyramides mysterium side 9Blake og Mortimers klassiske eventyr 2: Den store pyramides mysterium side 28Blake og Mortimers klassiske eventyr 2: Den store pyramides mysterium side 44Blake og Mortimers klassiske eventyr 2: Den store pyramides mysterium side 48

Forudbestil Blake og Mortimers klassiske eventyr 2: Den store pyramides mysterium

Skrevet af Edgar P. Jacobs
Tegnet af Edgar P. Jacobs
Farvelagt af Philippe Biermé og Luce Daniels
Oversat af Troels Hughes Hansen
160 s. i farver, indb.
23,5 x 31,5 cm
Udgivelsesår 2026
ISBN 9788775881468

Ved bestilling af flere titler sendes ordren, når alle titler er udkommet

Udkommer d. 30. januar

Pris ved 1 Stk
399,95  DKK 

Om Blake og Mortimers klassiske eventyr 2: Den store pyramides mysterium

1950. Professor Mortimer rejser til Ægypten for at deltage i dechifrering af en papyrus fra ptolemæisk tid på Det Ægyptiske Museum i Cairo. I tekstfragmentet fortælles om Horus’ kammer, en mytisk krypt skjult dybt inde i Cheopspyramiden, der siges at rumme en uvurderlig skat.

Imens har en illegal organisation anført af Mortimers ærkefjende, den hensynsløse oberst Olrik, fået nys om skatten og skyr ingen midler for at bemægtige sig den. Mortimer anmoder sin gode ven kaptajn Blake om at komme til hjælp, men den britiske efterretningsagent forsvinder tilsyneladende sporløst undervejs fra London til Cairo. Samtidig bliver den excentriske amatørægyptolog Herr Doktor Grossgrabenstein viklet ind i affæren …

Jacobs vedkendte sig sin store interesse for arkæologi allerede i fjerde nummer af det belgiske tegneserieugeblad Tintin i 1946 med en illustreret artikel om udgravingerne i Kongernes Dal i Ægypten i 1920’erne. I 1950 begyndte Den store pyramides mysterium i bladet, hvor den løb som føljeton indtil 1952. I 1964 vendte Jacobs tilbage til emnet og skabte en lille dokumentarisk tegneserie om den britiske arkæolog Howard Carter og hans mæcen Lord Carnarvons fund af Tutankhamons skat i 1922. Både artiklen og dokumentarserien bringes som en særlig bonus her i samlebindet.

Samlebindet indeholder også 32 siders rigt illustreret ekstramateriale om Jacobs’ arbejde med pyramidehistorien, der stadig i dag 75 senere betragtes som et helt enestående klassisk tegneserieværk.

Edgar P. Jacobs skabte i løbet af tredive år i alt otte historier med Blake og Mortimer fordelt på tolv album, der oprindelig udkom på dansk 1978-91, og som har været efterspurgt lige siden. Nu samles de i en endegyldig luksusudgave i seks store samlebind i ny oversættelse og med et righoldigt ekstramateriale om værkernes tilblivelse og Jacobs’ detaljemættede grafiske arbejde og minutiøse research. 

Den store pyramides mysterium udkom oprindelig på dansk med overtitlen Pyramidens hemmelighed. Også andre af historierne får nye danske titler, som bedre afspejler Jacobs’ hensigt med dem. 

1.     Sværdfiskens hemmelighed (1 · 2 · 3)
2.     Den store pyramides mysterium (1 · 2)

3.     Det Gule Mærke

4.     Gåden om Atlantis – SOS himmelfænomener

5.     Den djævelske fælde – Halsbåndaffæren

6.     Professor Satos 3 formler (1 · 2)